Hvis man argumenterer for at skatten skal sættes ned, er man blot en ultraliberal egoist, der kun kan se de økonomiske aspekter.
Hvis man argumenterer for at skatten skal beholde sit nuværende niveau, eller endda sættes op (tja, der er utroligt nok nogle der mener sådan), så er man den gode altruist, der tænker på alle aspekter af samfundets virken. Hvorfor?
Og hvorfor er det igrunden blevet dømt ude at bruge mange kræfter på det økonomiske aspekt?Hvorfor er det blevet forkert at tænke på penge? "Penge gør dig ikke lykkelig" - sådan lyder et gammelt(?) ordsprog. Men forståelsen er nærmest blevet ændret til noget a la "penge gør dig ulykkelig".
Penge er idag at betragte som et onde, som man for alt i verden ikke må søge. Penge er farlige, på trods af at blot er en snedig indretning, der gør det overflødigt at slæbe en ged med for at bytte sig til livets fornødenheder. Altså, det gælder naturligvis kun når det er ens egne penge man gerne vil beholde. Hvis man søger andres penge, uden frivillig aftale og modydelse, er det naturligvis helt iorden. Det er jo altruisme. Det står vel klart for enhver?!
En klog mand sagde engang: "De færeste bruger andres penge med den samme forsigtighed, som de bruger deres egne". Men han havde nok ikke helt forstået hvad det drejer sig om.
