Ja! Jeg er egoist

Som liberal bliver man ofte beskyldt for at være egoist. Men hvad er egoisme? Er egoisme en negativ ting? I bund og grund er min holdning at mennesker handler egoistisk i alle sammenhænge. Når vi hjælper andre, er der flere faktorer der spiller ind i vores motivation, blandt andre:

• Følelse af selvværd


• Forbedring af eksterne forhold

Følelse af selvværd
Dette burde give sig selv. I langt de fleste tilfælde, hvor vi frivilligt hjælper andre, opnår vi en følelse af bedre selvværd. Det er naturligt at føle sig stolt over, sin egen præstation i det resultat, man har hjulpet andre til at nå. Det er for de fleste mennesker (ihvertfald dem jeg kender) en god oplevelse, når man føler man har gjort noget godt.

Forbedring af eksterne forhold
Når man observerer dårligdomme, får man en følelse af mishag og når man hjælper til af fjerne denne dårligdom, fjerner man således også dette mishag. Derfor kan man argumentere for at hjælpen er baseret på egoisme.

Derfor vil jeg betegne migselv som egoist. Min egoisme, afholder mig ikke fra at gøre godt for andre, tværtimod, er den en af de primære motivationsfaktorer for min velgørenhed.

Sorgens dag

Nu kunne man jo tro at overskriften handler om muslimers ret til at bære tørklæde i folketinget. Men det er slet ikke det der er tale om. Jeg synes faktisk det er et godt ryk i den liberale retning at dette er blevet tilladt (var det mon, reelt nogensinde forbudt?).

Nej, det handler om at Københavns Kommune, nu har tildelt et gratis hus til de venstre ekstreme voldsfascister. Det er skammeligt at vores skattekroner, skal gå til at belønne terrorister, der har ødelagt og hervet for mere end 14 mio. kroner i København. Samtidig er der andre institutioner i København der må lukke. Ville det ikke være mere rimeligt at bruge autonomhus pengene, til nogen der havde brug for det? Hvis det ikke lykkes os at omstyrte, denne udemokratiske beslutning, har vi kun at håbe på at de ansvarlige bliver straffet, ved næste valg og at det nye autonomhus, bliver solgt, så snart nye og demokratiske kræfter kommer til magten.

Jeg har hørt at Rasmus Jarlov, vil organisere en demonstration i weekenden, der skal vise Københavns Kommune, at der er mange der synes det er helt forkert, at forfordele politiske venner, på den måde. Jeg kunne ikke selv finde noget info om det på hans side, men her er linket (http://www.jarlov.dk/), så interesserede kan holde øje med det. Jeg forventer dog ikke den helt store deltagelse (selvom jeg håber på stort fremmøde), da det jo ikke normalt ligger til de borgerlige og liberale at gøre den slags. Jeg har aldrig selv deltaget i en demonstration, men her synes jeg virkelig, det er så krænkende, at jeg ikke kan lade være.

Jeg poster mere info om demonstrationen (jeg nægter at bruge ordet demo), når jeg finder det og opfordrer hermed læseren at gøre det samme via kommentarfeltet.

Vi ved bedre

Det er en interessant at betragte den danske veldfærds debat. Der er så mange (politiske) korrekte meninger om hvad der er godt for samfundet og hvad der er skidt. De fleste politikere, har en mening om hvordan vi skal indrette samfundet, til størst mulig gavn for alle. Og fred være med dem og deres meninger.

Men ved de reelt hvad der er bedst for os? Hvordan kan dette bevises? Det er nok de færreste, der tør hævde at de har den endegyldige sandhed om hvad der er bedst. Nej, vi tror, hver især, vi ved hvad der er bedst for os. Det er en tro. Og skal vi da ikke have lov til, hver især, at tro hvad vi vil?

Vi er nødt til at udforme vores liv, som vi tror er bedst for os selv. Vi kan ikke tvinge andre til at dele vores opfattelse om godt og ondt og derfor duer begrebet "flertallet bestemmer" ikke. Vi er nødt til selv at bestemme over vores liv, med nogle enkelte love, som grundlov: vi må leve frit og gøre hvad vi vil, sålænge vi ikke krænker andres ret til samme. Vi kan frivilligt danne fællesskaber, der byder på fordele og betale for disse fordele ved frivilligt at underkaste os de ulemper der følger med. Man kunne forestille sig en sammenslutning af frivillige mennesker, der yder bidrag til en fælles pensionskasse. Medlemmerne af denne sammenslutning, kunne så hæve pension efter sammenslutningens foreskrifter, når den på forhånd definerede premisse opstår.

Således er der plads til alle, uanset politisk standpunkt. Individualisten med en stærk tro på sin egen fremtid, har frit spillerum til at fremelske sine talenter. Kollektivisterne kan frivilligt danne deres fællesskab og støtte hinanden i tykt og tyndt. Altruisten kan bruge al sin tid og energi, på at hjælpe de svage, mens kapitalisten kan opbygge sit imperium og derefter bidrage store summer til velgørendhed, hvis han synes det er det rigtige at gøre. Egoisten kan leve i sus og dus og være ligeglad med alle andre, hvis det er sådan han/hun finder sin lykke.

Når flertallets undertrykkelse er fjernet, kan vi alle bruge vore kræfter på netop det, vi mener er det rigtige.