lørdag den 5. april 2008

Vi ved bedre

Det er en interessant at betragte den danske veldfærds debat. Der er så mange (politiske) korrekte meninger om hvad der er godt for samfundet og hvad der er skidt. De fleste politikere, har en mening om hvordan vi skal indrette samfundet, til størst mulig gavn for alle. Og fred være med dem og deres meninger.

Men ved de reelt hvad der er bedst for os? Hvordan kan dette bevises? Det er nok de færreste, der tør hævde at de har den endegyldige sandhed om hvad der er bedst. Nej, vi tror, hver især, vi ved hvad der er bedst for os. Det er en tro. Og skal vi da ikke have lov til, hver især, at tro hvad vi vil?

Vi er nødt til at udforme vores liv, som vi tror er bedst for os selv. Vi kan ikke tvinge andre til at dele vores opfattelse om godt og ondt og derfor duer begrebet "flertallet bestemmer" ikke. Vi er nødt til selv at bestemme over vores liv, med nogle enkelte love, som grundlov: vi må leve frit og gøre hvad vi vil, sålænge vi ikke krænker andres ret til samme. Vi kan frivilligt danne fællesskaber, der byder på fordele og betale for disse fordele ved frivilligt at underkaste os de ulemper der følger med. Man kunne forestille sig en sammenslutning af frivillige mennesker, der yder bidrag til en fælles pensionskasse. Medlemmerne af denne sammenslutning, kunne så hæve pension efter sammenslutningens foreskrifter, når den på forhånd definerede premisse opstår.

Således er der plads til alle, uanset politisk standpunkt. Individualisten med en stærk tro på sin egen fremtid, har frit spillerum til at fremelske sine talenter. Kollektivisterne kan frivilligt danne deres fællesskab og støtte hinanden i tykt og tyndt. Altruisten kan bruge al sin tid og energi, på at hjælpe de svage, mens kapitalisten kan opbygge sit imperium og derefter bidrage store summer til velgørendhed, hvis han synes det er det rigtige at gøre. Egoisten kan leve i sus og dus og være ligeglad med alle andre, hvis det er sådan han/hun finder sin lykke.

Når flertallets undertrykkelse er fjernet, kan vi alle bruge vore kræfter på netop det, vi mener er det rigtige.