tirsdag den 8. april 2008

Sorgens dag

Nu kunne man jo tro at overskriften handler om muslimers ret til at bære tørklæde i folketinget. Men det er slet ikke det der er tale om. Jeg synes faktisk det er et godt ryk i den liberale retning at dette er blevet tilladt (var det mon, reelt nogensinde forbudt?).

Nej, det handler om at Københavns Kommune, nu har tildelt et gratis hus til de venstre ekstreme voldsfascister. Det er skammeligt at vores skattekroner, skal gå til at belønne terrorister, der har ødelagt og hervet for mere end 14 mio. kroner i København. Samtidig er der andre institutioner i København der må lukke. Ville det ikke være mere rimeligt at bruge autonomhus pengene, til nogen der havde brug for det? Hvis det ikke lykkes os at omstyrte, denne udemokratiske beslutning, har vi kun at håbe på at de ansvarlige bliver straffet, ved næste valg og at det nye autonomhus, bliver solgt, så snart nye og demokratiske kræfter kommer til magten.

Jeg har hørt at Rasmus Jarlov, vil organisere en demonstration i weekenden, der skal vise Københavns Kommune, at der er mange der synes det er helt forkert, at forfordele politiske venner, på den måde. Jeg kunne ikke selv finde noget info om det på hans side, men her er linket (http://www.jarlov.dk/), så interesserede kan holde øje med det. Jeg forventer dog ikke den helt store deltagelse (selvom jeg håber på stort fremmøde), da det jo ikke normalt ligger til de borgerlige og liberale at gøre den slags. Jeg har aldrig selv deltaget i en demonstration, men her synes jeg virkelig, det er så krænkende, at jeg ikke kan lade være.

Jeg poster mere info om demonstrationen (jeg nægter at bruge ordet demo), når jeg finder det og opfordrer hermed læseren at gøre det samme via kommentarfeltet.