onsdag den 30. april 2008

Ja! Jeg er egoist

Som liberal bliver man ofte beskyldt for at være egoist. Men hvad er egoisme? Er egoisme en negativ ting? I bund og grund er min holdning at mennesker handler egoistisk i alle sammenhænge. Når vi hjælper andre, er der flere faktorer der spiller ind i vores motivation, blandt andre:
  • Følelse af selvværd

  • Forbedring af eksterne forhold

Følelse af selvværd
Dette burde give sig selv. I langt de fleste tilfælde, hvor vi frivilligt hjælper andre, opnår vi en følelse af bedre selvværd. Det er naturligt at føle sig stolt over, sin egen præstation i det resultat, man har hjulpet andre til at nå. Det er for de fleste mennesker (ihvertfald dem jeg kender) en god oplevelse, når man føler man har gjort noget godt.

Forbedring af eksterne forhold
Når man observerer dårligdomme, får man en følelse af mishag og når man hjælper til af fjerne denne dårligdom, fjerner man således også dette mishag. Derfor kan man argumentere for at hjælpen er baseret på egoisme.

Derfor vil jeg betegne migselv som egoist. Min egoisme, afholder mig ikke fra at gøre godt for andre, tværtimod, er den en af de primære motivationsfaktorer for min velgørenhed.